tirsdag, maj 22, 2012

Byfeeeeeeeest!

Fredag:
Fredag skulle jeg så for børne diskoteket sammen med Anja og Anika. Piggy Wiggys (et 6-12 årig cheerleading hold jeg er hjælpetræner på) skulle optræde som "velkomst", og bagefter skulle vi bare stå for nogle lege. Mega kedeligt egentligt. Det sluttede kl. 21, hvilket vil sige, at jeg ikke nåede at komme til forfest hos nogle :ii ved 22-tiden begyndte det at blive mørkt, og folk begyndte at komme ned på pladsen. Mine veninder var selvfølgelig rimelig berusede, men jaja :D Vi betalte for at komme ind i teltet, men de fleste sad bare og drak og hyggede på tribunerne;) Jeg havde ikke rigtig aftalt at være sammen med nogle specielle, da seriøst alle unge fra galten og skovby kommer. Folk svarer heller ikke på deres mobilen, fordi man ikke kan høre noget. Så man går bare med dem man møder, haha:D Ved midnat gik Niklas på, og for at være ærlig kan jeg ikke huske, om vi var inde og se ham eller ej. Vi gik seriøst ud og ind hele tiden.. bagefter var jeg henne på pizzariat med nogle gutter, og så kom min far og hentede mig. Jeg kunne godt have blevet der hele natten, men fyrerne kommer ALTID op og slåes - og så kommer politiet og alt mulig, og det gider min far ikke. Så var hjemme ved 2-tiden igen.




Lørdag:





mandag, maj 14, 2012

Fest i gaderne♥

Kl. 18 kom pigerne hjem til mig, hvor mine forældre havde bestilt pizza. Vi morede os meget over, at jeg havde været til sådan noget filmindspilning tidligere på dagen, som jeg klokkede sygt meget i. Efter maden gjorde vi os klar, mixede drinks og så kørte min fader os ind til byen. Rigtig var aftalen, at vi ikke skulle drikke og være hjemme inden kl. 22, men det havde vi ikke tænkt os at overholde;-) Da vi kom, var det stadig lyst, og folk var ikke rigtig kommet endnu, så liidt kedeligt. Men allerede inden en halv time var det mørkt og der var en masse folk! :-) Der var to scener med livemusik i hver sin ende af gaden og så en masse musik, barer og sidegader imellem. Ved 22-tiden løb vi tør for drikkelse, så vi ville i Fakta, men de havde lukket. Vi fandt så en kiosk, hvor vi tog nogle flasker, og selvom cilles havde sin søsters ID med, spurgte hun overhovedet ikke? ;-) Senere på aftnen mødte vi tre drenge som virkede meget søde og festglade. De havde fået lidt at drikke, men det havde vi også, såå.. :-) De sang rigtig med på sangene, men pludselig stoppede de op og udbrød "Surrender!". Derefter begynder de så at kysse hinanden!? Mega morsomt, men tænkte bare wtf? Så hvis i kender August, Asbjørn og Patrick, så kontakt mig lige, ik? ;-) Flødeklinikken skulle så spille på den anden scene, så vi gik med dem derned. Vi kunne ikke finde det, så vi spurgte en mand( aka. homoseksuel) ved en bod. Han var sådan rigtig Chris MacDonald dansk-amerikansk accent; "Så går i bare her nee', og når i ser 'Tobacco' skiltet, drejer i bare til ventre, ikkæ?". Mega nizzel. Vi dog dog med aldrig at se dem, da der var for mange mennesker, og vi skulle på toilet, hahahah:)) Lad mig lige sige en ting; fuck det er svært at finde toiletter i byen om natten! ;-) Men ellers hyggede vi os bare derinde. Jeg mødte ikke rigtig nogle jeg kendte, men cille og monde mødte en masse, så dem var vi sammen med. Var hjemme lidt i to, spiste pizza og faldt så i søvn med Simone.


torsdag, maj 10, 2012

"Mejlgade for Mangfoldighed"

Mejlgade for Mangfoldighed. Lørdag 12. Maj. 12 om formiddagen til 12 om natten.
Hvis du, ligesom mig, ikke ved hvad "Mejlgade for Mangfoldighed" går ud på, kan du læse det her. Det en en gadefest i Århus, hvor alle er inviteret. Mejlgade er pyntet op med fantastik musik, vilde projekter, hyggelige kroge og en 'fabelagtig stemning' - som de selv siger;) Tjek deres Facebook event her: http://www.facebook.com/events/380033408702963/. Kom! 

Musik-Lineup i år er:
#Amanda Bøg, #Ancient Momentum, #Artless Society, #Averos, #Battlecat, #Blunt, #Bottled in England, #Broke, #Daymare, #Cirkus Syv Sind, #CopyFlex, #Ela Migo, #Fase de Cinco, #Go Go Berlin, #Homewrecker, #Julius Sylvest, #Kaffa, #Kurá, #Linkoban, #Lotte Rose, "Lucky Bird, #Madelin, #Mr.Fish, #Navneløs, #Odd Shapes, #Point Blank, #Rögen, #Rewolmer, #Scared Crow, #Sekuoia, #Specs og Suni, #Spökraket, #Squareville, #Sukker Lyn, #Why Beezy, #Zack Christ og ikke mindst #Reptile Youth og #Flødeklinikken.

Dance for Love (16:30 fra Mejlgade / Nørreport)
Mejlgade for Mangfoldighed danner i år rammen for den enorme danseparade Dance for Love. Forestil dig et marcherende band eller en truck med et dundrende lydsystem, som leder hundredevis af mennesker gennem Mejlgade. Folk med forskellig baggrund, køn, hudfarve og alder vil deltage i denne parade. Folk klædt i vilde kostumer og i helt almindeligt tøj - alle med ønsket om at viderebringe det samme budskab - mangfoldighed.


søndag, maj 06, 2012

Løbetøj og træning♥

Hvad sker der for, at jeg er sådan en træningsfreaaak? 'amen! Inden søndags-træningen idag tog mig, mutter og fatter lige en tur til byen. Siden DM er vi jo begyndt at løbe inden cheertræning, så har længe ville have noget ordenlig løbetøj! Regner ikke med at jeg vil bruge løbejakken, da det allerede er ret varmt at løbe udenfor, men man kunne få den med i sådan et "løbe tilbud" til en halvtreller ekstra. Så hvorfor ikke? :) Det er egentlig ret underligt for har altid hadet at løbe, men lige så snart man vænner sig til det, er det faktisk ret hyggeligt. Men tror altså også det kommer meeget an på, hvilken form og kondi man i forvejen har. For hvis man ikke kan løbe to meter, er det ikke særlig fedt.. men det kan man jo træne op!! Men at komme udenfor og løbe i skoven med sin musik i ørene ♥. Det er rart!

//Soc træningsjakke + Soc løbetights 299 kr. fra Stadium. Nike pro shorts 199 kr. fra Stadium.

lørdag, maj 05, 2012

Tigers aktiv dag.

Har været til aktiv dag med senior tigerne idag. Vi startede inde i DGI-Huset, hvor vi hyggesprang i to timer. Derefter cyklede vi til Marselisborg skov, hvor vi spiste frokost, løb i skoven og lavede sådan nogle fællesaktiviteter:) Bagefter cyklede vi ud i Lyseng svømmehal. Det var rigtig meningen, at jeg ikke skulle med, fordi det var langt at cykle, min piercing (som ikke ikke har set endnu), og fordi jeg bare ikke rigtig havde lyst. Jeg tog dog med alligevel:) Vi var kun en time - halvanden time i svømmehallen, og derefter jeg vi bare i bad og sauna . I auten står den på fest hos Christian i Hammel 


søndag, april 22, 2012

S u n d a y .

Ååh søndag. Hvad skal man dog lave? Synes altid denne dag, er så kedelig. Man skal bare være hjemme, se fjernsyn og lave lektier. Man kan ikke komme til fest, tage til byen eller være sammen med sine venner sent. Men jaja:) Har jeg været ude på min fars arbejde for at løbe og 'tanne'. Jeg løb 2 km og gik 0,7 km med stigning. Men kæft hvor er det kedeligt at løbe indenfor! Vil megeeet hellere løbe udenfor som til cheer! Bagefter badede jeg, og så var jeg 10 minutter i sol ♥. Senere står den på cheertræning in tha city. Peace out!

torsdag, april 12, 2012

Meeting the Tinsleys!!

Gæt hvem er der i Århus!? Alison's forældre!

Hvis i har læst nogle af mine tidligere blogindlæg, så ved i, at min amerikanske cheertræner kommer fra Hartland, Michigan.10 minutters kørsel fra min by (!). Hendes forældre er i Århus for at besøge deres datter, så de kom selvfølgelig til vores træning igår;) Vidste faktisk ikke at de ville komme, men da vi var ude og løbe som opvarmning, så jeg dem, så gik bare og glædede mig til at møde dem resten af vejen. Da vi kom ind i hallen igen, kom Alison hen og spurgte om jeg havde mødt hendes forældre. Jeg sagde nej, og så tog hun mig under armen, og vi gik hen og introducerede hinanden. De var virkelig flinke og imødekommende mennesker! Vi snakkede meget om Michigan, hvordan min skole er, cheerleading og den cheer-camp jeg skal på :) Alison har selv været på den camp, da hun gik i High School, så både hende og hendes mor kunne fortælle en masse om det (og sagde at jeg skulle glæde mig) :D Vi snakkede også meget om the Gallaways, som er min rigtige værtsfamilie, jeg skal bo hos (Beth har haft ringet og snakket med Sandy). Har også snakket med Sandy om det, og de siger begge, at de er søde venlige mennesker ..men det vidste jeg jo godt :)

Beth siger, at jeg altid er meget velkommen i deres hus. Som hun selv sagde; "I'm sure it's going to be fun at your house, but it's going to even funnier at our house. Ooooh, you are going to spend so much time here, I'm so excited!" 

onsdag, april 11, 2012

Please stem!!

Hej fokes! Har virkelig brug for jeres hjælp!!

Mig og mit cheerhold har kvalificerets os til Europamesterskaberne i Holland, og vi er nu ved at samle ind til turen. Ved at stemme på os PÅ DENNE HJEMMESIDE, kan i hjælpe os med at vinde 10.000 kr.! Man registrere sig med navn, mail og mobil nummer, og derefter får man en fire-cifret kode, så du kan stemme:) Det er helt gratis, og man tilmelder sig ikke noget. Vi har virkelig brug for stemmer, så please stem! Tænk hvis det var dit hold;) 


EM i Prag 2011

søndag, april 01, 2012

Die deutche Grenze♥

Har været på udflugt til Tyskland med familien idag. Vi skulle pisse tidligt afsted, men det var sgu fint nok. Ingen traffik og fik sovet hele vejen. Der var hellere ikke overdrevet mange mennesker, så det var jo bare rart. Jeg fik både nogle karameller til sidste skoledag og nogle Cuba og Mokai flasker. Der blev selvfølgelig også handlet chokolade, flødeboller, sodavand, øl, cider og sådan nogle ting, men alkoholen er jo det vigtigste, ikke? Især den til mig :) Havde i skønne mennesker også en god lørdag?



Looooove.

lørdag, marts 31, 2012

Rimelig vild alligevel!

Pååååskeferie. Efter skole tog vi hjem til Lise for at lave nachos med ost. Vi fandt et tæppe og noget musik og satte os udenfor i det lækre vejr. Om aftnen tog vi hjem til Simone for at gøre os klar til "fest" ved Stilling sø. Da vi kom til Stilling, kunne vi ikke finde stedet, så Lises fætter Jonas og to af hans venner kom og hentede os:) Da vi kom ned til søen, var der intet lys, siddepladser eller musik. Yessss. Der var nogle "seje fyre" med scootere, men da de kørte, fik alle pludselige "gode idéer" som at smide hans hjem og kasse øl i søen, drikke hans cola-flaske (vi havde glemt noget at blande med) og snuppe hans tre alkohåål flasker. Pludselig kan vi så høre scooter-lyde, og folk begynder at råbe "fuuuck" og "løb"! Folk begynder at flygte, og jeg flygter selvfølgelig med? Vi løber igennem en kæmpe have (rigt kvarter) og gemmer os bag bilerne på vejen. Jeg havde kilehælssko på, en drink (som jeg blev nødt til at smide pga. kampens hede) og en pose med flasker, så det var rimelig svært at løbe. Men sygt skræmmende! 1.) Jeg kendte dem ikke 2.) De er både stærkere, ældre og hurtigere end os og 3.) Fordi det var mig, som havde deres flasker. Nogle sagde godt nok, at jeg skulle smide dem, men hvorfor smide tre flasker god alkohol?

Da faren var ovre, drog vi "videre ud i natten":) Vi ville til fest hos en Martin, men da vi ikke havde en invitation, kunne vi ikke komme ind. Det var nogle aka. Jonas en smule utilfreds med, så han ville snakke med forskellige folk fra festen. Det endte med, at hele festen til sidst kom udenfor på vejen, og at alle naboerne kiggede på os fra deres vinduer. Yep.Vi brugte resten af natten på at være crime. At rende rundt i byen, hvor (ikke mig) lavede en smule hærværk. Rive brædder af et hegn, smide nyåbnede dåser ind i haver, starte en græsslåmaskine, tage en fodbold, sparke den ind på en bil og bagefter skyde den i søen, vende en robåd i søen, så den druknede osv. Amen!!

Mig, Lise og Simone (monde) ♥  Elsker de tøser:)

torsdag, marts 29, 2012

Panorama at night♥

I går var mig og far inde i byen til et møde. Da mødet var færdig, sagde jeg for sjov, at vi burde tage ind til byen og rende rundt. Han sagde okay, så det endte vi med at gøre:) Vi tog ind på Aros og så regnbuen, og fuck hvor var det flot! Jeg var seriøst helt chokeret over, hvor pænt det var! Hvis du bor i nærheden af Århus, befaler jeg dig nu, om at tage op i regnbuen om aftnen! :* Bagefter købte vi en china-box hver, og så kørte vi hjem igen. Jeg fik lov til at tage skoene af, så havde fødderne ved forruden hele vejen hjem, hæhæ. Håber i også havde en god dag! 

onsdag, marts 28, 2012

2 familier i Michigan?

Som i ved, eller måske ikke ved, så har min cheerklub en amerikansk træner. Hun hedder Alison, og hun er virkelig sød. Hun er altid smilende, og så er hun utrolig udadvendt. Nu tænker i måske; 'hvad har din træner med Michigan at gøre?'. Nu skal i få det af vide. Alison og hendes familie bor nemlig i Hartland, Michigan, som kun ligger 10 minutter væk fra Howell, hvor jeg skal bo! 10 freaking minutter!! I mean, what are the odds!? Mig og Alison snakker meget sammen herhjemme (vil dog gerne snakke endnu mere med hende), og hun har fortalt mig alt om High School, Howell, Michigan, cheerleading, vejret, naturen, hvordan livet er der osv.

Alison's mor har allerede snakket med min værtsfamilie, og de er begyndt at blive venner. De har også foreslået, at jeg kunne komme på ferie med dem, og hvis min familie ikke viser mig rundt i Michigan, vil de hellere end gerne gøre det! Alison's mor arbejder også på min skole, så jeg kan bare køre med hende hjem, når jeg skal hjem og besøge dem:) Vi har også allerede aftalt, at jeg skal hjem og spise hos dem en gang om ugen! Næste år kommer til at blive awesome!! 
Hendes mor kommer og besøger Danmark d. 7. april, så tror mig og min familie vil lave noget med hende og Alison:) Ved bare ikke hvad, så har i nogle idéer!??


Generalprøve til DM

tirsdag, marts 20, 2012

"Bag Facaden: Misbrugt i værtsfamilien".

Ved at der er mange udvekslingsstudenter som også så dette program tirsdag aften, så tænkte at jeg lige ville dele mine tanker om dette med jer. For jer som ikke så det, kan i se det her: http://www.dr.dk/DR1/Dokumentar/2011/Bag_facaden/#/36062/00:03.

Det er somsagt en dokumentarfilm lavet af DR, som handler om to udvekslingstudenter, der engang var i USA. Pigen som vi følger (har læst hendes blog engang, men nu har hun slettet den) var i en utrolig streng familie. Hun måtte ikke noget, og da hun ringede grædende hjem til sin familie på Skype, kom hendes værtsmor ind og sagde, at hun skulle snakke engelsk, så hun kunne forstå hende eller tage et andet sted hen. Stine (som pigen hed) ville gerne hjem med det samme, så forældre prøvede at kontakte Interstudies (dem jeg rejser med), men de kunne ikke rigtig gøre noget for hende i starten. Det var først efter 5 måneder, at hun rejste hjem igen. Den anden person vi følger er Nicklas, som var i USA med STS (Anette som var direktør der, er nu direktør hos Interstudies). Han blev placeret hos en singel far i Californien, men det viste sig så senere, at han var en sexforbryder.

Begge historier er selvfølgelig dybt sørgelige og traumastiske, men det som DR sender, synes jeg er noget pjat. Føler selvfølgelig med begge personer, men Interstudies (og STS, som i denne "sæson" ikke er en godkendt organisation) kan da umuligt vide, hvordan familierne er imod dem. Det er jo heller ikke Interstudies og STS, som vælger og godkender værtsfamilierne, det er de amerikanske organisationer. Dem har de danske organisationer selvfølgelig tillid til, så synes ikke rigtig det er fair at svine og udstille Interstudies på den måde. Som værten selv sagde i begyndelsen, så rejser hundredevis af danskere på udveksling til USA, så selvfølgelig kommer der til at ske nogle ting, hvor en eller flere personer hellere vil hjem igen. Altså ingen er perfekte. Ville det ikke også være underligt, hvis der ikke engang var één der rejste hjem igen!?? Jeg er sikker på at sådan nogle ting sker, eller kan ske, i alle organisationer, så synes det er lidt grovft, at nogle skal have så negativt omtale. Men det er bare min mening.. :)


Jeg har stadig fuld tillid til Interstudies og ISE, min amerikanske organisation. Det eneste jeg er bekymret for, er at de fjerner godkendelsen af Interstudies, så jeg ikke kan få mine 10.000 kr. i støtte..

søndag, marts 18, 2012

National champs one more time! ♥

DM i cheerleading. Hvor skal jeg starte? Fredag aften kørte min far mig ud til Tranbjerg skole, hvor vi skulle sove. Synes det er lidt underligt, at vi skulle sove sammen på en skole, når DM alligevel er i Århus? Men fred være med det, det var hyggeligt;) Om aftnen havde vi noget 'team bonding'. Vi skulle skrive vores navn tre gange på et papir, klippe det ud, putte dem i en pose og så trække tre andre navne. Derefter skulle vi skrive noget sødt om vores personer på vores sedler, og så ville vi få vores seddler udleveret næste morgen til inspiration. I løbet af natten løb mig og fredes luftmadras tør for luft, så jeg sov praktisk talt på jorden.. :/ Vi stod op kl. 6, spiste morgenmad, fik uniform på, lagde makeup, krøllede og sættede hår og pakkede alle vores sager sammen for at nå vores bus til hallen halv 8. Henne i hallen fik vi krøllet de sidste pigers hår, og så var det afsted til fotografering og opvarmning. Vi skulle på som det første hold (aner ikke hvem der har fundet på den underlige ide at starte med de ældste), så vi droppede inmarchen for at opvarme i længere tid.

Inden vi skulle på gulvet, var jeg ikke så nervøs, som jeg plejer. Tror det er fordi, vi har kørt showet igennem så mange gange, at jeg føler mig sikker i det. Men da vi så blev råbt op, og jeg løb ind på gulvet, blev jeg pludselig super nervøs. Har aldrig været i en så stor arena, og det var dobbelt så mange mennesker som sidste år. Jeg stiller mig på min plads, lamperne skinner ned på mig, kigger på årets dommerbord og venter så bare på at musikken starter #bestfeeling. Da musikken starter bliver mit hoved helt tom, og jeg ligger ikke mærke til noget som helst. Men sådan er det altiiid. Vi har altid svært ved vores første pyramide, så det var så fedt at alle heppede på hinanden, og da den så hittede, var alle bare 'YES'. Nu havde jeg kun en bekymring tilbage. Min araber flik. Årh, har haft så mange rædsler for den! Efter vore layout's gjorde jeg mig mentalt klar til det, og blev ved med at tænke "du gør det!", "du gør det!", "du gør det!", og så gjorde jeg det! Da routinen var færdig, havde jeg den bedste følelse i kroppen. Folk klappede og råbte så meget (sikkert også fordi vi var det første hold), men fuck var det fedt. Er så stolt af mit hold!!
Resten af dagen gik med at opvarme og gå på gulvet med mine to andre hold (Piggy Wiggys, 6-12 år og Tigers Surpreme 12-15 år). De klarede det begge super godt, så var virkelig glad på deres vegne.

Ved 19-tiden var der præmie-overrækkelse. Moment of truth, hæææh. Min hold tog guld (for 2. år i træk ;)), det andet senior hold (det med drenge) vandt sølv, Supreme fik guld og mine søde Piggy Wiggys piger fik en flot 7. plads. Efter DM var de to senior hold (Unique og Infinity) på Jensens Bøfhus på havnen. Her spiste, hyggede og holdte vi guldfest:) Det var utrolig hyggeligt, og en virkelig god slutning på et fantastisk weekend. EM i Holland next!!

7 af Piggy Wiggys pigerne.
Der krølles hår på skolen.
Vores 'singelbased' på gulvet.
Heaaaals!
Alison bliver interviewet af kommentatoren (Claus Elming fra Vild med Dans)
Supreme vinder guld med dagens højeste score.
Mit elskede hold, Tigers Unique.
Mig nr. 2 fra højre.
Mig og min gamle flyer cille:)
Unique med vores guldmedaljer på Jensens.

fredag, marts 16, 2012

Nationals tomorrow!

Ingen træninger tilbage. Næste gange vi skal køre vores show, bliver det på DM gulvet. Helt surrealistisk at tænke på. Tænk at vi har brugt sidste 8 måneder, 5 en halv-7 en halv timer om ugen på dette show, som alligevel kun varer 2 minutter og 30 sekunder. Nogle gange tænker jeg; hvorfor putter jeg mig selv igennem dette her? De sidste tre uger har jeg trænet hver eneste dag, undtagen mandag. Ikke bare en eller to timer, nej, jeg har brugt 15 timer. Enten på at træne selv eller træne andre. Oven i det kommer transportstiden, som er en halv time hver vej..

Jeg har fået slag, blå mærker, buler, forstuvelser, flænge i øjenbrynet og en finger der er gået af led. Jeg har løbet Viby tynd, svedt så meget at toppen glider igennem, og kørt show igennem så jeg næsten ikke har kunne trække vejret. Jeg har lavet fliks, hvor jeg er landet på hovedet. Saltoer, hvor jeg er landet på knæerne. Jeg har haft så mange mental bloks med frustrations tårer, fortrudte spring og peptalks. Men har altid formået at komme over disse ting. Jeg elsker dette hold og alle de piger som går på det. Nogle bedre end andre selvfølgelig, men selvom vi nogle gange har problemer og frustrationer, er vi som søstre eller bedste veninder. Vi har været igennem mange ting, og har så mange gode minder og oplevelser sammen. Selvom jeg nogle gange hader træning og cheer generalt, kan jeg overhovedet ikke forstille mig et liv uden det. Det er mit liv, and i love it ♥. Nu skal vi bare kick ass til DM imorgen, eller vi rejser idag, og så tage den guldmedalje hjem! For det fortjener vi sku' ♥. Let's go Tigers!


torsdag, marts 15, 2012

Så fik man da også prøvet det;)

Var til cheer træning her i søndags, hvor jeg uheldigvis slog min finger. Vi skulle lave en basket layout (vi kaster toppen op, og hun laver strakt salto i luften). Hun kom så ikke helt rundt, så da hun ville svinge benene det sidste, ramte hun min finger, så den bukkede om. Det gjorde vildt ondt, men fortsætte alligevel routinen ud. Bagefter fandt en af de andre piger en ispose til mig, selvom jeg ikke synes, at det var nødvendigt;) men det var det åbenbart, da den allerede var begyndt at hæve. Fik sportstape på og kørte to rutiner mere.

Mandag morgen var den så hævet, at jeg ikke engang kunne bukke min finger. Den var også helt blå og brun af mærker. Så da min mor kom hjem, kiggede hun den, og så tog vi lige et smut forbi skadestuen. Rigtig skulle vi til Horsens, da vi hører til der, men fordi min mor arbejder på Århus Universitetshospital, tog vi derind;) da vi står ved skranken, bruger min mor selvfølgelig den der: "Nu ved jeg godt, at det sikkert ikke har nogen indflydelse, men jeg arbejder lige over på den anden siden af gangen på børneafdelingen, så det ville være rart, hvis vi måske kunne komme lidt foran i køen:)". Vi ventede et kvarter i venteværelset, men kom ind som de første. En læge tjekkede min finger, men var ikke helt sikker på 'diagnosen', så han sendte mig til røngen. Jeg blev kaldt ind i røngenrummet, men da lægen havde skrevet en fejl, gik hun tilbage til ham, og jeg sad helt alene inde i rummet.. Fik taget billeder, ventede et kvarter mere og kom så ind til læge nr. 1 igen.
Min finger var delvist gået afled to steder, så den skulle han lige rykke på plads. Det gjorde okay ondt, men det er jo nødvendigt. Glad for at jeg har en høj smerteterskel! 

Hvis i har set "Nye hvide verden", så ved i hvem Tai er:) Hvis ikke, kan i se ham ved 28 minutter her: http://www.dr.dk/DR1/Dokumentar/2012/nye-hvide-verden.htm#/33630/00:00. Min mor så et glimt af ham, og hun var helt 'starstruck', hehe.


lørdag, marts 10, 2012

Generalprøve♥

Generalprøve idag. Gik fint for mig. Ingen af mine stunts, pyramider eller kast faldt. Dog lavede jeg ikke mit tumbling; stående flik og araber flik. Alt i alt synes jeg, at vi lavede en god routine. Ikke perfekt, eller som vi har gjort. Men det kunne også have gået meget værre, så jeg er tilfreds. Krydser finger for en fejlfri routine til DM på lørdag! Der er i Århus, så kom! NRGi Arena, klokken 9, 100 kr. for voksne 70 for dem med studiekort.




onsdag, marts 07, 2012

Kony 2012.

Som de fleste sikkert har set, er denne video om Joseph Kony kommet ud. Den er lavet af gruppen Invisible Children, og handler om Kony og hvordan vi kan stoppe ham. Nu tænker du sikkert, hvem er Joseph Kony? Kony er LRA's (Lord Resistance Army) leder. Han kidnapper børn i Uganda og gør dem til soldater. Han får dem til at gøre forfærdigelige ting som at skyde deres egne forældre. Hans hær kæmper ikke mod nogle, og han gør det af ren og skær glæde. Disse frygtelige ting har stået på i 26 år, og det er på tide, at de bliver stoppet. Derfor opfordre jeg dig stærkt til at se denne inspirerende film. Den tager 27 minutter, men tro mig, den er værd og se.. Har selv set den to gange, første gang havde den 1,8 mio. views, anden gang 9,9 mio. views! og det var altså bare på fem timer! :o 

tirsdag, marts 06, 2012

Birthday girl!

For 7 dage siden var det Helenes fødselsdag, hurra hurra hurra! 16 store år. Endelig:)

Startede dagen ud med at spise morgenmad med min familie. Min mor havde taget rundstykker med på vej hjem fra arbejde, så dem fik vi selvfølgelig til morgenmad. Da jeg kom over i skolen, blev jeg modtaget med en masse kram og 'tillykke med dagen'. Jeg havde dagen før bagt en lagkage, så den havde jeg med i skole. Det var rigtig meningen, at det skulle være en regnbue kage (google det), men bundene gad bare ikke rigtig bage? Der stod 12 minutter i opskriften, men efter en halv time var de stadig ikke færdige. Den eneste der blev færdig, var den pinke, så den kom med i kagen:) I det store frikvarter delte vi så kagen. Vi havde sat os i en anden blok, da jeg ville dele til mine (mange) bedste venner og ikke klassen. Dog blev vi opdaget i at spise kage, (det er ikke tilladt på min skole), så mig og dem der endnu ikke havde fået, rand udenfor skolens område og var rebeller der.

Om aftnen havde jeg tvunget min familie til sushi på Soya 2. De har aldrig smagt det før, og ville meget hellere på en pizza eller italiensk resturent, men nix, mig der bestemmer. De endte (heldigvis) med kunne lide det, så det var godt, for jeg eeelsker det! Bagefter ville jeg gå en aftentur i byen, men det gad min familie ikke:( Da jeg kom hjem tjekkede jeg facebook, så noget fjernsyn og smuttede i seng. Lækker dag.