Nationals tomorrow!

Ingen træninger tilbage. Næste gange vi skal køre vores show, bliver det på DM gulvet. Helt surrealistisk at tænke på. Tænk at vi har brugt sidste 8 måneder, 5 en halv-7 en halv timer om ugen på dette show, som alligevel kun varer 2 minutter og 30 sekunder. Nogle gange tænker jeg; hvorfor putter jeg mig selv igennem dette her? De sidste tre uger har jeg trænet hver eneste dag, undtagen mandag. Ikke bare en eller to timer, nej, jeg har brugt 15 timer. Enten på at træne selv eller træne andre. Oven i det kommer transportstiden, som er en halv time hver vej..

Jeg har fået slag, blå mærker, buler, forstuvelser, flænge i øjenbrynet og en finger der er gået af led. Jeg har løbet Viby tynd, svedt så meget at toppen glider igennem, og kørt show igennem så jeg næsten ikke har kunne trække vejret. Jeg har lavet fliks, hvor jeg er landet på hovedet. Saltoer, hvor jeg er landet på knæerne. Jeg har haft så mange mental bloks med frustrations tårer, fortrudte spring og peptalks. Men har altid formået at komme over disse ting. Jeg elsker dette hold og alle de piger som går på det. Nogle bedre end andre selvfølgelig, men selvom vi nogle gange har problemer og frustrationer, er vi som søstre eller bedste veninder. Vi har været igennem mange ting, og har så mange gode minder og oplevelser sammen. Selvom jeg nogle gange hader træning og cheer generalt, kan jeg overhovedet ikke forstille mig et liv uden det. Det er mit liv, and i love it ♥. Nu skal vi bare kick ass til DM imorgen, eller vi rejser idag, og så tage den guldmedalje hjem! For det fortjener vi sku' ♥. Let's go Tigers!

http://www.youtube.com/watch?v=PUevhchCbi8&feature=related ♥