fredag, december 30, 2011

Mit 2011♥♥ Hvad er der sket?

Nu er 2011 jo snart gået, og synes at det har været et fantastisk år. Jeg har simpelhen oplevet så meget og lært så mange nye mennesker at kende. Jeg er blevet Danmarksmester i Junior-Elite med mit dejlige hold Fusion. Faktisk fik alle Tigers-holdene medaljer til DM, så det kunne ikke have været bedre. Jeg har været i London med min søde far. Vi kørte med sightseeing busser, så musicals, var på Starbucks, tog på aftenture i byen, fik ægte engelsk morgenmad osv. Da jeg fyldte 15, inviterede jeg mine tætteste veninder hjem til noget sleepover med lasagne, hygge og just dance.

Jeg begyndte at gå til fester og komme på Midtpunkt og Daisy. Jeg lærte også en masse søde folk at kende derfra. Jeg var i Europas største badeland, Weissenhäuser, som var super sjovt. Kørte i lys rusjebaner med vores gummi ringe, var i 'Wild Wasser kanal' og bare legede og svømmede hver dag. En aften spiste vi på en lille græsk resturent i byen, og alle var vidst enige om, at det var det bedste måltid de havde fået i ugevis. Virkelig lækkert! Jeg fik lov til at optræde med seniorne til U21 fodbold landskampene, selvom jeg endnu ikke var rykket op. Jeg fik enda også lov til at stå forrest;)

Jeg var til EM i Prag, som måske var et af mit livs højdepunkter. Ingen forældre, da vi tog med seniorene:) Vi boede på et lille hostel, men det var så fedt, fordi det jo er en del af kulturen? Vi var på det blå markedet, hvor mig og en veninde købte nogle forbrydermasker. Da det så blev midnat, "brød vi ind" på tre veninders værelse og skræmte livet af dem! :) Om aftnen fik vi lov til at gå ude i byen, og det gjorde mig og den samme næsten altid. Vi gik bare rundt og kiggede på byen. Så politiet, snakkede med nogle polske turister, tog videoer, hørte og gik efter musik som vi troede var fra en "koncert" men det var bare en udendørs bar, stod ved en kirke lige som klokkerne ringede midnat og farrede næsten vild, haha.

Jeg var traditionen fast på ferie i Kroatien, men dette år var det bedste hidtil. Vi var fem piger, dog hang jeg næsten kun med de to på min alder. Vi var ved poolen om dagen, gik rundt på pladsen om aften, blev inviteret på drinks (I kroatien må alle købe alkohol, og det er billigere end sodavand! Du skal dog være 16 el. 18 i barer, men det er de rimelige ligeglade med), prøvede at flygte med to veninder for at tage på Byblos (overvejede natteløb på pladsen, slå et telt op og "sove" der, forsvinde fra familie aftner, snige os ud om natten mens de sov osv. Det blev dog det aldrig til noget, da vi blev opdaget), blev smidt i poolen med tøj på, blev spurgt om vi ville deltage i "miss wet t-shirt", havde en begyndelse på en "sommer romance", som dog gik grueligt galt. Lad os bare sige; var alt for sent ude, hoppede ulovligt på nogle stor trampolierne, fik en kæmpe skramme på knæet (som jeg stadig har ar efter), far blev urolig, begyndte en leden og blev opdaget foran receptionen mens jeg gik med ham. (awkwaaard). Der blev ikke snakket om det i starten, men efter nogle dage lavede de bare sjov med det.. Men han var faktisk ret cool. 4 år ældre, rimelig pæn, boede i Kroatien så snakkede kroatisk (og engelsk), tjente penge ved at dykke ned efter sjældne fisk om natten :o

..Hvad har jeg ellers gjort i 2011? Har været til mine første koncerter;) Først Carpark North i Friheden, så Lina Rafn og Clemens i festugen (som btw. suttede i år) og så prikken over i'et. Rihanna og Calvin Harris i MCH. Virkelig awesome koncert, siger jeg dig! Mig, min far (jeps, han kan imponere) og en veninde havde stå pladser, og det var seriøst som én stor fest:) At stå dernede i crowdet og feste og danse til selveste Rihanna! Det kan vi lide;)
Ellers er jeg kommet på Tigers Unique og været til Julecup i Frederikshavn og Eiker Open i Oslo med dem. Begge nogle vildt fede ture. Elsker seriøst at være senior og gå på Unique. Du kan læse om begge ture i tidligere indlæg. Har selvfølgelig også oplevet en masse andet, men disse var lige high lighterne:)

2011 har bare generelt haft et fedt år. Jeg har fået nogle virkelig gode venner og veninder, som jeg er meget taknemlig for. Jeg er blevet virkelig tætte med dem i dette år og kommer virkelig til at savne dem næste skoleår!!!!



Ingen kommentarer:

Send en kommentar